Tak for at jeg måtte komme.

Grundloven – ja hvor skal man starte… Jeg tror, vi får dækket mange perspektiver i dag. Men for at dække alle perspektiver, skal man reelt set have en grundlovstale for hver borger i Danmark! For mig hænger det sammen med demokrati. Grundloven i sig selv er intet værd. Det er os, som praktiserer den, vi skal rette blikket mod. 

Jeg starter med mig selv. Jeg hedder Tilde. Jeg er født på Sydfyn, men har boet det meste af mit liv i Sønderjylland langt fra de trygge rammer, som jeg er opvokset i.  Jeg er Arbejdende. Jeg er Mor. Jeg er Frivillig. Jeg er optimist. Jeg ER optimist. Jeg har taget nogle valg gennem livet og det er valg der har kunne lade sig gøre, fordi vi lever i et demokratisk land. Seneste valg var at tilbyde mig som folketingskandidat for Venstre i Tønder Kredsen, hvor jeg bor.

Siden 1915 har kvinder haft stemmeret og dét sætter jeg pris på - kvinder er familiens største talerør, og derfor mener jeg, at det er vigtigt, at der er nogle kvinder, trods deres moderrolle, også vælger at tale folkets sag. Dertil styrker det farens rolle i familien og vil uden tvivl styrke familien som helhed, når stemmen i huset får lov at tale. Ja, grin i bare, men det giver meget tilbage til familien, at hun får lov til det ;-)

Jeg er glad for at være medlem af Venstre, som arbejder for at styrke demokratiet, det frie valg og at vi borgere skal have muligheder. Det er lige i min ånd. Vi skal værne om demokratiet. Det må vi ikke tage for givet. Det kan forsvinde igen. Så vi skal kæmpe for det. Værne om det. Beskytte det. OG beskytte hinanden, der praktiserer vores demokratiske ret. 

Det liberale menneskesyn deler ikke befolkningen op i, “Der er dem, og der er os”. I Venstre arbejder vi for alle i samfundet. Vi vil ikke splitte, men samle. For vi ved, at vi bedst løser hverdagens opgaver ved at gøre det i fællesskab.

Vi får valg inden for et år – og måske om et par måneder. Der er brug for et politisk systemskifte for at få gennemført den nødvendige fornyelse af det danske samfund. Men der er også brug for et systemskifte for at stoppe socialdemokraternes misbrug af magten. Det vil være sundt for folkestyret at få et regeringsskifte.

Friheden først.

Vi har i dag en regering, der åbenlyst bekæmper private skoler og bekæmper borgernes mulighed for at vælge private velfærdsydelser. Vi skal selvfølgelig kunne vælge og fravælge både den offentlige og den private løsning. Det er vigtigt, at vi har mange muligheder, vi er ikke ens og man skal kunne vælge lige netop det som passer til den enkelte.

Socialdemokrater mener, at demokratiet udstrækkes, når politikerne bestemmer mere og mere over en stigende del af borgernes forbrug. Vi liberale mener modsat, at det vigtigste i demokratiet, er borgernes frihed til at vælge. Derfor udstrækkes demokratiet, når borgerne også får indflydelse og valgfrihed, når det gælder det offentlige forbrug. Frie borgere i et frit land skal ikke være tvangsforbrugere. De skal ikke være underkastet producenterne, hverken i den private eller den offentlige sektor.

Vi har en regering, der afviser en fri læreruddannelse med den begrundelse, at den måske vil tage studerende fra den statslige uddannelse – En regering der kalder det “vildt” frit, at ganske få kommuner må gå nye veje på ganske få områder – I stedet for at give alle kommuner den frihed.

Derfor skal vi også have en ledelseskultur, hvor der er større ledelsesrum for institutionernes og kommunernes ledelse. Hvor ledelserne kvitterer ved at tage ansvar, når der sker fejl og skal rettes op på noget. Frem for at problemerne udløser endnu flere lovregler og cirkulærer. Vi skal have en ledelseskultur, hvor der tages ved lære af dem, der gør det bedst.  Hvad enten det drejer sig om andre kommuner eller andre nordiske lande. Ledelserne skal konkurrere om at gøre det bedst.

Konkurrence er ikke et mål i sig selv. Men konkurrence er en nødvendig konsekvens af, at der er frihed til at vælge forskellige løsninger, og at borgerne har mulighed for at vælge.

Vi skal satse på fællesskaber, men det skal være frivillige fællesskaber, der gror nedefra, ligesom andelsbevægelsen i sin tid. Vi skal lette livet for foreningerne (civilsamfundet) og for nye initiativer, så der kommer lys og luft til lokalsamfundene. 

Borgerne skal altid kunne gøre noget for at forbedre deres egen situation. De skal kunne vælge en anden løsning end den anordnede. De skal kunne vælge frit, sådan som det er tilfældet med hele det frodige liv på friskoler, efterskoler og højskoler, i folkeoplysningen og i foreningslivet.

Også kommunerne og institutionerne bør have øget frihed til at vælge. Det var formålet med at give kommunerne “større muskler” og indføre selveje, bestyrelser og taxametertilskud på offentlige institutioner. Hvorfor ikke tilbyde alle kommuner at blive frikommuner! Lad målstyring erstatte detailstyring.

Den frihed, vi skal hylde, er frihed under ansvar.

Vi skal tage den grønne omstilling alvorligt. Vi skal bringe opfindsomheden til magten. Men vi skal ikke dyrke den brølende liberalisme og guddommeliggøre alt privat. Det hjælper ikke alene at vi sætter vindmøller op og sløjfer alle kvægbesætninger. Vi skal være stolte af vores danske landbrug som producerer nogle af de mest miljøvenlige fødevarer i verden, vi producerer bare mere end vi kan forbruge i vores landsdel og derfor burde de reelle forbrugere også betale for en del af CO2-kagen. Der er kort sagt brugt en urimelig fordelingsnøgle i denne sammenhæng.

Det er ikke et socialt fremskridt, når flere og flere fravælger erhvervsuddannelser til fordel for teoretiske uddannelser. Alt for mange med en lang uddannelse starter deres arbejdsliv med en lang ledighedsperiode på dimittendsats, som er højere end den, andre får. Det fremmer ikke beskæftigelsen.

Vi må have alle mand på dæk! Også det grå guld. Vi må holde op med at gøre alder til kriterium for noget som helst. Mange ældre kan udmærket klare sig selv, efter at pensionsordninger er blevet vidt udbredt. 

Vi skal også hilse udenlandsk arbejdskraft velkommen. Det hjælper ikke at vi har et krav om minimumsindkomst, som er højere end hvad en rengøringsassistent eller kontormedhjælper tjener. Det hjælper heller ikke at behandlingstiden på arbejdstilladelse kan tage flere år, når vi står og skriger på arbejdskraft. Vi skal have gjort op med for meget bureaukrati.

Vi kan og skal ikke hæve skatterne. Man kan næppe heller sænke dem væsentligt, efter at vi i flere år har brugt flere hundrede milliarder kroner på corona-foranstaltninger. Den regning ligger og venter i børneværelserne.

Se nu med Tyskland der sænker momsen, hvilket vil blive kritisabelt for de sønderjyske købmænd, som må lide under at dem som har kort til grænsen i større stil vil lægge sine indkøb på den anden side af grænsen og ydermere også lige tanken bilen samtidigt. Det kan man ikke fortænke folket i. Men det er et KÆMPE problem, hvis vi ikke følger trop og sænker afgifterne ligeså.

Og lad os huske: Landet bliver ikke bedre ved at vedtage endnu flere regler. Tværtimod. Ofte skaber nye regler større problemer, end de løser.

Med andre ord: Hvis vi ikke vil have flere regler og bureaukrati, så må vi til gengæld stå hårdt på, at friheden forudsætter ordentlighed og ansvarlighed. Det er ikke nok, at en handling er lovlig. Den skal også være ordentlig og ansvarlig over for samfundet.

Vi har i Danmark en god tradition for, at borgerne godt kan finde ud af at klare sig, uden at staten skal detailstyre. Foreningerne og andelsbevægelsen er gode eksempler. De blev ikke skabt gennem lovgivning. De blev skabt af borgere, der kunne finde ud af selv at tage initiativ.

Til alle os der er samlet her i dag: Lad os bruge hinanden. Sammen er vi stærkere. 

Demokratiet er vores samfunds ilt, det gør, at vi kan trække vejret sammen - frit og i frihed.

Tak for at I er mødt frem og tak for, at jeg måtte komme og tale i dag.