Dagligt er nyheds- og de sociale medier fyldt med historier om virksomheder og private, som er ved på den ene eller anden måde at bukke under pga. af de stigende energipriser. Situationen er nu så alvorlig og udsigten til en løsning så fjern, at det kræver øjeblikkelig handling.
4 øre var hvad regeringen og støttepartierne kunne finde ud af at sænke elafgiften forleden. Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller grine, da jeg så det. Jeg syntes, at det er at gøre grin med folk, som i forvejen ligger fladt ned på gulvet pga. af de stigende energipriser.
Onsdag kommer regeringen så med et forslag, at man kan få el til samme pris i år, som sidste år. Hvilken dejlig nyhed, at man så lige får et lån med i hatten - den er helt galt. En gæld som mange ikke vil have mulighed for at betale. Det er altså en ommer, da det desværre kun er at skubbe problemerne foran sig.
Vi er nødt til at finde en holdbar løsning, så folk ikke skal gå fra hus og hjem pga. af de voldsomme prisstigninger hverken før eller senere.
Vi er nødt til at finde en holdbar løsning, så folk ikke skal gå fra hus og hjem pga. af de voldsomme prisstigninger hverken før eller senere.
Vi skal også finde en løsning for de erhvervsdrivende, som i øjeblikket oplever eksplosive stigninger i deres energiforbrug, som de i mange tilfælde har minimalt mulighed for at reducere.
Lad os sætte energiafgiften på el ned til EU´s minimum i en periode på 6 måneder. Dvs. fra 70 øre/kwh til 0.8 øre/kwh. Det vil kunne mærkes hos de familier, som i øjeblikket frygter, hvordan de skal komme igennem vinteren og hos de virksomheder, som i øjeblikket balancerer på konkursens rand.