Kære medborgere,

De fleste er her nok primært, fordi de godt kan lide at kigge på et bål og fordi de holder af fællesskab. Det er bålet, der om lidt fanger vores øjne, selv om aftenen er lys. Vi samles om bålet, som vores forfædre har gjort i årtusinder, siden isen forsvandt fra vores breddegrader.

Oprindeligt blev bålet til Sankt Hans tændt som vågeblus. Ikke nok med bålet gav varme, så skulle det også varsle at dagene blev kortere og lyset stille ville forsvinde. Det skulle symbolisere overgangen til noget nyt. Bålet blev tændt for at holde de vilde dyr væk og ikke mindst holde onde kræfter væk. De onde kræfter var nemlig mere aktive på helligaftener som Sankthansaften end normalt. Kort sagt: Vores forfædre tændte bål for at advare mod fjender.

Bålet varmer, fortærer og udsletter sig selv. Ligesom os mennesker. Der brænder en ild i os. Vi brænder hver især for noget, og til sidst brænder vi ud. Hvis vi ikke brænder for noget, så kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det er ilden i os, der er vores bestemmelse og giver livet mening. Det er kærlighedens ild. Og hadets ild, desværre.

Jeg har mange gode minder forbundet med sankthansaften. For mig betyder Sankthansaften fællesskab og sang. Man samles om noget der har betydning for os alle. En tradition vores forfædre opfandt og som er værd at bibeholde, som så mange andre. Traditioner er vigtige for at vi har noget at mindes og være fælles om.

Selv om midsommernatten bragte helbredende kildevand og kraftfulde urter med sig, var det som sagt en nat, hvor de onde kræfter var på færde, hvor heksene fløj rundt på deres kosteskaft i natten.

I Danmark brændte man mænd og kvinder på bålet frem til 1693, hvis man mistænkte dem for at være troldfolk. Den danske tradition, hvor vi brænder heksen på bålet er først opstået i 1900-tallet. Dermed blev der også tradition for båltaler og at synge midsommervisen.

En hurtig googlesøgning på “båltale” lod mig forstå, at det er populært at citere fra Midsommervisen, når man holder båltale, så det vil jeg også gøre:

“Vi elsker vort land” starter den med - ja det gør de fleste, ellers fandt vi nok et andet sted at bo. Men hvorfor elsker vi vores land, det er der mange definitioner på. For mig - elsker jeg vores land fordi jeg bor, hvor jeg gør, hvor der er luft og fællesskabet er i flor og fordi vi har den frihed vi har her i Danmark.

“Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde.” Det har digteren Holger Drachmann ret i. Sådan er det fortsat. Men vi brænder dem ikke. Heldigvis. For, som Suzanne Brøgger siger om sig selv: “Tidligere brændte man heksene på bålet. Nu udgiver man deres bøger!”

Men i stedet for bål har vi så fået medier. Medierne fortærer både skyldige og uskyldige, hekse og godtfolk, der ikke passer på. I visse medier, og især i de sociale medier, kan løgne trives og spredes, fordi de ikke bliver imødegået. Det viser værdien af medier, der lever op til sandhedskrav. Det viser værdien af direkte personkontakt og autentiske oplevelser. Og det forklarer, hvorfor danskerne i stærkt stigende tal strømmer til festivaler, folkemøder, biblioteker, museer osv. De vil have autentiske oplevelser, møde det virkelige frem for mediernes værdiløshed.

Dertil hæftede jeg mig ved, “vi vil fred her til lands” - Vi lever i et demokratisk samfund, hvor vi har frihed til at vælge mange ting, hvordan vi vil leve, hvor vores børn skal gå i skole, hvor vi vil handle ind, arbejde osv. I en tid, hvor krig har ramt Europa, er det pludselig kommet så tæt på, at mange i større grad tænker på næstekærlighed og derfor er det vigtigt, at vi også husker på, at denne frihed må vi ikke tage for givet. Vi skal værne om det vi har kært og være mod andre som vi gerne selv vil behandles.

Alle mennesker har brug for muligheder også dem som kommer hertil fra andre lande, om de kommer for at blive beskyttet eller ønsker permanent at bosætte sig. Vi har alle brug for at kunne vælge mellem flere muligheder fordi vi ikke er ens, det skal vi gøre muligt. Vi skal alle føle os i live og at livet er noget værd - dyrke de værdier vi hver især har. Men stadigt huske at vi er et demokratisk land der skal værne om de værdier VI har.

Jeg føler mig i live, fordi jeg føler noget.

Livet er lidt som at have, en have, som man er tvunget til at passe og forholde sig til. Hvis ikke man gør noget aktivt, så gror den til. Ukrudtet slår rødder, og blomsterne dør, og man vil jo ikke have, at blomsterne dør – blomsterne er en metafor for glæde – for man vil vel være glad, det må være dét, der er målet.

Jeg tænker tit, at det kan være svært at være menneske, og at man måske – på samfundsplan – burde tale lidt mere om, at det er svært at være menneske, så det måske ville blive lidt mindre ensomt at være et svært menneske, hvis I forstår.

Der er alt for mange i vores samfund, der har det svært på den ene eller anden måde og derfor bør det ikke være tabu at sige, at noget er svært. Man løser ikke problemer ved at holde det svære skjult.

Vi skal ikke gå og være bange for at åbne op, vi skal lytte og lære af hinanden - det kommer vi alle længst med. Men det er vigtigt, at vi så også respektere hinandens stærke og svage sider, at vi ikke alle ens. Det er ikke sikkert Du netop synes det er svært, det som din sidemand synes er svært og det skal vi have langt større respekt for. I denne verden har alt for mange det for nemt ved at pege fingre ad andre. Jeg ved godt at nogen måske ville sige, at det er en naiv tankegang at drømme om en verden, hvor alle mennesker ville hinanden, som vi er. Men vi kan alle gå herfra i dag og gøre et forsøg.

Vi skal huske dem, der ofrede sig, for at vi kan være frie, og dem, der sled og slæbte, for at vi kunne komme så vidt, som vi er.

Efter Sovjetunionens og Berlinmurens fald har vi meldt os ind i verden. Danske fly opererer uden for landets grænser. Med massiv opbakning i befolkningen. Vi er aktivistiske, med alt hvad det indebærer. For når man melder sig ind i verden, kan man også komme til skade. Vi ved ikke, hvad det næste bliver. Om endnu en terroraktion vil lykkes. Om krigen i Ukraine breder sig. Det vigtigste er, at vi ikke dør af skræk og tryghedsnarkomani. Vi kan ikke eliminere enhver risiko. “Det, vi især skal frygte, er frygten selv”, sagde den amerikanske præsident Roosevelt.

Vi må for alt i verden ikke gå i panik over klimaudfordringen. “I want you to panic”, sagde den 16-årige Greta Thunberg. Men det er et dårligt råd. Lad os i stedet tage udfordringen som en anledning til at forske og udvikle os til nye energikilder og nye måder at lagre og spare energi. Danmark har de allerbedste forudsætninger for at gå foran og tilmed tjene penge på det og er allerede godt på vej.

Lad os her ved bålet glæde os over vores herlige land og den herlige, uforudsigelige sommer. “Byger, som går og kommer. Det er den danske sommer.” Vores muligheder er fantastiske, fordi vi har en tillidskultur med utallige ildsjæle i forenings Danmark, frivillig Danmark og højskole Danmark.

Ildsjælene, det er dem, vi skal tænke på, når bålet nu tændes og blusser op og til sidst brænder ned. Der skal hele tiden nye til - vi skal lære af hinanden og bevare det vi har. Bruge hinanden, så vi vokser og bliver endnu skønnere - både os selv og det område vi bor i. Uden de frivillige var vi ikke det vi er, her i det sønderjyske - faktisk er Sønderjylland det sted i Danmark med flest frivillige (hørt på folkemødet) og nok derfor er det så dejligt et sted at bo.

God Sankt Hans til jer alle og tak for at jeg måtte komme og tale i dag.